Leder af Fælleskrematoriet i Ringsted

Vi søger en leder, som i tæt samarbejde med de 9 medarbejdere kan sikre fortsat stabil drift og udvikling af Fælleskrematoriet. Målsætningen for Fælleskrematoriet er, at der i forbindelse med udførelse af Fælleskrematoriets opgave med at kremere afdøde skal udvises respekt og værdighed for det levede liv og de levende liv. Vi forventer, at du har evnen og lysten til medarbejderudvikling og fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø.

Fælleskrematoriet Roskilde og Lolland-Falster I/S, der ejes af 10 sogne i de to stifter, er en selvstændig enhed med en bestyrelse sammensat af repræsentanter for menighedsrådene i de 10 sogne. Lederen af Fælleskrematoriet refererer til bestyrelsen og har et selvstændigt ansvar for driften.

Fælleskrematoriet blev taget i brug i 2013 i forbindelse med nedlæggelsen af 7 lokale krematorier i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov. I disse byer findes stadig kølerum, hvorfra Fælleskrematoriet årligt henter ca. 9.000 kister til kremering i Ringsted, hvorefter urner med aske bringes tilbage eller udleveres fra krematoriet til bedemænd eller pårørende.


Faglige kvalifikationer

  • Erfaring og gode resultater fra tidligere job med personaleledelse og arbejdsmiljø
  • Uddannelse og joberfaring relateret til drift af større tekniske anlæg
  • Kendskab til Folkekirkelige forhold og gerne til begravelsesvæsenet
  • Gode engelsk- og IT - kundskaber
  • Kendskab til økonomi, herunder budget og regnskab

Personlige egenskaber

  • Have lyst og evne til at udvikle såvel medarbejdere som driften af krematoriet, under hensyn til såvel kulturen som de historiske værdier
  • Gode samarbejdsevner i forhold til krematoriets bestyrelse, offentlighed, pårørende, kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Gode informative evner
  • God til planlægning, prioritering og opfølgning på opgaverne

Løn og ansættelsesvilkår
Det ugentlige timetal for stillingen er 37 timer.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10) for kirkegårdsledere, store administrationschefer og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10’s forhandlingsområde.

Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe5. Årslønnen udgør 468.000 kr. (31.03.12 niveau). Derudover gives et fast årligt ledelsestillæg på kr. 2.300 kr. (31.03.12 niveau).

Herudover er bestyrelsen for Fælleskrematoriet indstillet på at forhandle et pensionsgivende kvalifikationstillæg i intervallet 20.000 kr. – 67.500 kr. (31.03.12 niveau). Aftale om løn og kvalifikationstillæg indgås mellem bestyrelsen og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

Årslønnen i nutidskroner pr. 1. august 2026 forventes således at ligge i intervallet 621.946 kr. – 680.363 kr. med tillæg af 18,4% pensionsbidrag.
 
Det kan oplyses, at der er 3 måneders prøvetid.
 
Arbejdsstedet er på Fælleskrematoriets adresse, Kærup Parkvej 1, 4100 Ringsted.
 
Forventet tiltrædelse pr. 1. december 2026.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt med CV og andre relevante bilag. Denne sendes senest 18. september 2026 elektronisk til bestyrelsens formand, Leo Andersen, 4928fortrolig@sogn.dk. Vi sender dig detaljeret stillingsbeskrivelse som bekræftelse på at have modtaget din ansøgning. Du finder også stillingsbeskrivelsen på web-adressen, https://www.faelleskrematoriet.dk/nyhed/faelleskrematoriet-i-ringsted-soeger-ny-daglig-leder-4572

Første ansættelsessamtale forventes afholdt 29. september 2026 og anden ansættelsessamtale forventes afholdt 7. oktober 2026. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til formanden, Leo Andersen, på tlf. 29230040.