Nyheder

apr. 24, 2020

Ændring i procedure i forbindelse med Covid-19-situationen

 

Til bedemænd, kirkegårde og krematorier

Da den nuværende situation med Covid-19-restriktioner i forhold til afholdelse af kirkelige højtideligheder, herunder bisættelser og begravelser, stadig gør sig gældende, har vi ændret på den tidligere udmeldte procedure omkring højtideligheder, hvor en dato endnu ikke kan fastsættes.

I stedet for i anmodningen om begravelse og ligbrænding samt i begravelsesmyndighedens afgørelse af denne at anføre en fiktiv dato en måned frem i tiden, skal der nu anføres en dato et år frem i tiden.

Der skal stadig skrives en bemærkning, om at datoen er fiktiv, på samme måde som tidligere meldt ud.

Ændringen i proceduren skyldes, at det er administrativt kompliceret for kirkegårdene at adskille fiktive og ikke-fiktive handlinger fra hinanden.

Med venlig hilsen

Lisbeth Melin Poulsen
Leder af Personsupporten, afd. for Personregistrering