Nyheder

jul. 7, 2021

Danmark skal have ny Digital Post og nyt NemID

Til november skal alle borgere, myndigheder og virksomheder tage den nye Digital Post-løsning i brug. Det gælder også folkekirken

Danmark skal have ny Digital Post - og nyt NemID (MitID) 
 
Til november skal alle borgere, myndigheder og virksomheder tage den nye Digital Post-løsning i brug. Det gælder også folkekirken, og i denne forbindelse har vi nedsat en koordinationsgruppe, der repræsenterer jeres faggrupper og forskellige funktioner i folkekirken. Den skal bl.a. være med til at informere jer om de nye løsninger. 
 
På den anden side af sommerferien vil vi sammen med koordinationsgruppen udfolde det, som vi i folkekirken skal være opmærksomme på, når vi sammen med resten af Danmark skal omstille os til de nye digitale løsninger, 
 
Fokus på sikker kommunikation – let, fleksibel og fremtidssikret 
De nye digitale løsninger er vedtaget i ‘Lov om MitID og NemLog-in' og ‘Lov om Offentlig Digital Post’, og udvikles af Digitaliseringsstyrelsen. Målet er, at vi – myndigheder, borgere og virksomheder –skal kommunikere mere sikkert med hinanden, det skal være lettere, mere fleksibelt og så skal de nye løsninger fremtidssikres.  
 
Få vigtig viden om sikker kommunikation i overgangen til de nye digitale løsninger 
For at give jer helt korrekte informationer om de nye løsninger, som I kan omsætte til jeres dagligdag, samarbejder vi med koordinationsgruppen. Informationer om de digitale løsninger bliver derfor suppleret med viden om, hvordan vi alle sammen kommunikerer sikkert, og hvordan vi håndterer personoplysninger.  
 
Nyd ferien 
Hvis I skulle få øje på noget om de nye digitale løsninger i jeres sommerferie, så nyd i stedet ferien, for som sagt, så sørger vi for at dele den nødvendige viden med jer efter ferien. 
 
God sommer! 
 
Med venlig hilsen 
 
Folkekirkens It