Sanderum sogn søger vikar for kirkegårdsleder

Vores kirkegårdsleder går på barsel og derfor leder vi efter hendes barselsvikar/afløser pr. 1. januar 2022 eller snarest derefter, til primo januar 2023.
 
Det er en fuldtids tjenestemandslignende stilling.
 
Lidt om os:
Sanderum kirkegård er en forstadskirkegård med 2 helårsansatte og 2 sæsonansatte (ansat i 10 måneder) Kirkegårdsarealet er noteret til 47.730 m2.

Vi søger en dygtig, engageret og erfaren leder med en faglig uddannelse til at løse følgende opgaver:
  • Ledelse, drift og administration af kirkegården efter gældende regler og forskrifter.
  • Sikre venlig og imødekommende betjening af kirkegårdens brugere.
  • Daglig leder for de ansatte på kirkegården.
  • Personaleadministrative opgaver – herunder ansættelse af granhjælp, indberetning af løn, ferieplanlægning samt ansvarlig for administration af medarbejdernes overarbejder og afspadsering.
  • Afholdelse af MUS, seniorsamtaler samt medarbejdermøder i henhold til gældende regler og overenskomster.
  • Sikre et godt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk.
Vi forestiller os, at vores barselsvikar har følgende kvalifikationer:
  • Faglig uddannelse som Urban landskabsingeniør, Skov- og landskabsingeniør, landskabsarkitekt, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.
  • Uddannelse inden for ledelse og økonomi.
  • Erfaring med arbejdsledelse samt planlægning og uddelegering af konkrete driftsopgaver.
  • Erfaring med løsning af administrative opgaver, herunder budgetplanlægning og opfølgning samt indhentning af tilbud.
  • Rutineret it-bruger og meget gerne erfaring med Brandsoft/SkovboData.
  Vi tilbyder:
  • Ansættelse i et stort og aktivt sogn med 9 medarbejdere og 3 præster.
  • Tæt samarbejde med et engageret kirkegårdsudvalg og kontaktperson.
  • Tæt samarbejde med kordegn/regnskabsfører om budget m.m.
  • Stabile medarbejdere.
  • Et spændende og udfordrende job med mange muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Gode personale-, værksteds- og kontorfaciliteter.
  • Spændende projekter for 2022 bl.a. samarbejde med WAD Landskabsarkitekter om en deludviklingsplan af kirkegården.
  • En grundig oplæring/overlevering fra kirkegårdslederen af arbejdet med årshjul, personalehåndbog arbejdsbeskrivelser mm.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets formand Bjarne Larsen på telefon 24 65 08 23 eller e-mail 7788fortrolig@sogn.dk eller kirkegårdsleder Kamille Szilas-Hansen på 53 37 12 72 eller e-mail Sanderum-kirkegd@mail.dk Ansættelse sker ved Sanderum Sogns Menighedsråd, adresse.
 
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en tjenestemandslignende stilling under FDK og er klassificeret i lønramme 30. Der indhentes straffeattest og børneattest samt referencer efter tilladelse.
 
Ansøgning med relevante bilag: sendes til Sanderum Sogns fortrolige postkasse: 7788fortrolig@sogn.dk mærket ”kirkegårdsleder” senest 28.11.2021.